Kompetansekrav i Danmark

Kompetanse krav i Danmark


Stop for dyremishandling af heste
Ny lov vil forbyde folk uden uddannelse at sætte sko på heste.


”Vi er tilfredse med, at Justitsministeriet er så klar i lovteksten på det punkt. En forkert beskæring kan betyde, at en hest bliver halt, udsættes for langvarige lidelser eller ligefrem må aflives. Problemerne skyldes nogle ganske få, som hverken kan eller vil uddanne sig”, siger Michael Kjær, der er formand for omtrent 100 beslagsmede hos DS Håndværk & Industri.

Justitsministeren lægger i loven op til, at der skal indføres en overgangsordning. Fagfolk skønner nemlig, at der i dag mangler 80-100 beslagslagsmede:

”Men det må ikke betyde, at vi går på kompromis med dyrevelfærden. Vi skal fastholde den kvalitet og de krav, der er i den nuværende beslagsmedeuddannelse – de krav, der allerede findes i Undervisningsministeriets lov om uddannelsen - og så er det mindre vigtigt, at det tager 4 år at få folk gennem uddannelsen, hvis de starter som lærlinge”, siger beslagsmedeformanden.

”Vi ved nemlig, at de fleste af dem der arbejder i dag uden at leve op til uddannelsens krav, nu er klar til at tage den egentlige beslagsmedeuddannelse. På baggrund af den erfaring, de trods alt har, skønner vi at vi det kan forøge antallet af uddannede med 50 inden for en kortere tidshorisont. Dermed nærmer vi os det nødvendige antal smede, så loven kan sættes endeligt i kraft. Men naturligvis må vi som arbejdsgivere samtidigt tage nogle flere lærlinge i en periode, og det er vi også klar til” siger Michael Kjær, der er formand for DS’ beslagsmedeudvalg.


Yderligere oplysninger hos:
Informationschef i DS Håndværk & Industri Poul Bavngaard, Tlf: 6317 3393 eller mobil 2229 0072 eller

Foto: af Michael Kjær kan downloades fra DS-pressefoto:
www.ds-net.dk/pressefoto